Virksomhedsrådgiver, sparringspartner, forfatter og
populær foredragsholder

Soulaima Gourani efterspørges som konsulent og inspirator på baggrund af sin viden, sin kollosale energi og udstråling, sine nytænkende og tilpas provokerende inputs, sin altid ærlige facon samt et benhårdt fokus på værdi for virksomheden og dens kunder. Soulaima Gourani hjælper organisationer med at skabe LOYALITET (loyale kunder, loyale medarbejdere, loyale samarbejdspartnere, loyale relationer).

Vil du løbende have inspiration om Soulaima Gouranis fokusområder indenfor strategi, ledelse og karriereudvikling? Læs og tilmeld dig hendes nyhedsbrev her

Forfatteren

tag_magten_over_din_karriere Soulaima Gourani blev i starten af 2009 kontaktet af Politikens Forlag, som spurgte hende om hun havde lyst til at skrive en bog om karriere – om at ville den, turde den og planlægge den. Soulaima var blevet valgt på grund af hendes gennemslagskraft, der opstår i krydsfeltet mellem det at være kvinde og leder, dansker og nydansker, ung og erfaren, karriere- og familiemenneske.
1
Bogen motiverer dig til at tage magten over din karriere, så den bliver både succesfuld, udfordrende, personligt og fagligt udviklende. Bogen er en praktisk guide til et bedre og mere succesfuldt arbejdsliv. Køb den her

Niels Boserup, bestyrelsesformand, Oticon Fonden, skriver om bogen:
“Bogen ‘Tag magten over din karriere’ hæver sig over megen management-litteratur, fordi den er skrevet i et godt, klart sprog og er fyldt med gode historier.

At der så er mange gode råd, der kan anvendes umiddelbart, er selvfølgelig med til at øge brugs-værdien. Det er en virkelig god bog, der fortjener et stort publikum.

Bortset fra, at Soulaima skriver fantastisk, så er det i sig selv en fornøjelse at læse om hende. Bogens mange praktiske anvisninger er formidlet på en måde, der gør det let for læseren at anvende rådene i praksis. Jeg synes også, at det var spændende at læse om den private Soulaima. Det var flot og modigt gjort. Du skriver om din familie med kærlighed og på en måde, der gør, at personerne bevarer deres værdighed, også når du beskriver konflikterne” 
Læs mere om bogen her

Rådgiveren, sparringspartneren og erhvervskvinden

Soulaima Gourani fungerer som rådgiver på projekter indenfor strategi, ledelse og karriereudvikling med fokus på LOYALITET.  

Virksomhedens medarbejdere, ledergruppe eller bestyrelse hjælpes til at fokusere på hvordan man skaber LOYALITET i alle led og derigennem  opnår et bedre bundlinje resultat. 

Soulaima Gourani er personlig sparringspartner for nogen af Skandinaviens mest krævende og ambitiøse ledere, som hun udfordrer på det faglige og personlige plan for at gøre dem til mere professionelle og passionerede ledere der har fokus på LOYALITET i alle led i virksomhedens værdikæde.

Hendes referenceliste tæller nogle af Danmarks mest respekterede virksomheder og institutioner. Udvalgte cases kan læses her og uddybes ved personlig henvendelse.

Som anerkendt erhvervskvinde er hun bl.a. blevet tildelt priser som den eftertragtede Rising Star og Talent 2004 af Berlingske Nyhedsmagasin i 2004. Sin karriere har hun skabt sig gennem ansættelser i multinationale selskaber såsom Hewlett-Packard og A.P. Møller Maersk Gruppen. Her har Soulaima akkumuleret forretnings- og salgskompetencer gennem betydeligt linjeansvar for salg, budgetter og personale. Hun er herudover aktiv i en række bestyrelser.

Soulaima Gourani har en Master of Business Administration fra Copenhagen Business School, hvor hun nu underviser i Supply Chain Management på HD-studiet.

Hun har boet en årrække i udlandet, er halvt dansk, halvt marokkaner og har gennem hendes E-MBA taget kurser på Stanford, Berkeley og Beijing universiteter.

Foredragsholderen

I et levende sprog og et medrivende tempo leverer Soulaima Gourani en knivskarp analyse af temperaturen på danske virksomheder, offentlige som private, og dens medarbejdere. Hun efterspørges på grund af hendes fagligt velfunderede  energi og engagement, der udfordrer, underholder og udvikler publikum. Se listen over foredrag her og læs hvad andre mener om hendes foredrag her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Telefon +45 61 30 33 50 – sg@soulaima.dk