Mentorship
– et koncept til at udvikle medarbejdere
I dag har mange en personlig mentor. Men også flere og flere virksomheder ønsker nu at tilbyde mentorer til de ansatte. Hvad er fordelene og ulemperne ved en ekstern og intern mentorordning?
En mentor er hverken en coach eller en daglig leder. Det er en erfaren samtalepartner, der giver gode råd, ofte baseret på egne erfaringer. En mentor kan være en person fra samme organisation, som den der skal modtage rådgivningen, men kan også være en udefra.
Det vigtigste er, at mentoren ikke er involveret i dagligdagen på en sådan måde, at der ikke skabes grobund og mulighed for åbenhed i samtalen. Tillid er afgørende vigtigt.
Mentorordninger bygger på etablering af en relation mellem en mentor og en mentee. Mentoren er typisk en mere erfaren leder/praktiker. Mentoren sparrer med den mindre erfarne mentee. Nogle ordninger tager hånd om faglig vejledning, andre handler om god introduktion for nye i virksomheden. Andre mentorprogrammer handler om menteens karriereudvikling.
Foredraget henvender sig til de virksomheder, der ønsker at indføre en mentorordning med interne eller eksterne mentorer, eller som allerede har indført mentorship og trænger til en ny frisk diskussion om optimal udnyttelse af ordningen. Foredraget kortlægger de mange faldgrupper, men også fordele, der er i de forskellige typer af mentorordninger.
Foredraget giver inspiration og en konkret værktøjskasse i form af øvelser, råd og erfaringer, der gør det muligt for jer at indføre mentorordninger til nye ledere og medarbejdere, mønsterbrydere eller andre kritisk vigtige medarbejdere i netop jeres organisation.
Testimonial:
“Soulaima Gourani kan ramme folk, uanset om der sidder 1.000 eller 30. Vi fik helt sikkert, rigtig meget ud af det.”
Kasper Moe-Jensen
DØK Alumni
