Personlig branding

Home / Foredrag / Personlig branding
“Vi arbejder med, hvad I vil opnå, hvordan I opnår det
og med at finde rigtige metoder, der kan hjælpe jer derhen”

Troværdighed og loyalitet skabes som følge af vedvarende emotionelt aftryk. Hvis virksomheden vil kunne trænge igennem til sit segment, skal den operere inden for tre “tryk”-dimensioner:

  • Indtryk, som er det første, de oplever, når de møder virksomheden.
  • Aftryk, som er det, du og dine kollegaer efterlader ved en samtale/møder.
  • Udtryk, som er det, alle andre siger om virksomheden, og som gerne skal passe sammen med den enkelte kundes oplevelse.

Kort sagt er corporate branding smeltet sammen med personlig branding og handler om følelser. Alle medarbejdere i virksomheden bærer på et personligt brand (image), og det skal harmonere med virksomhedens og omvendt.

London Business School har forsket i kundeadfærd og understøtter, at følelser står for over 50 % af årsagen til, at vi køber, eller ikke køber. London Business School henviser til, at der er 20 følelser, der styrer eller ødelægger vores opfattelse og lyst til at købe en virksomheds produkter. Der er derfor et direkte link imellem en virksomheds evne til at opbygge emotionelle bindinger og dens evne til at tjene penge. Det er derfor interessant at kunne konstatere, at kunder og forbrugere ikke kun køber ind med pengepungen og hovedet, men især med hjertet.

Organisationen bør derfor have personligheder ansat. Folk der kan huskes. De skal kunne opbygge og danne en diffus varm følelse hos deres kunder. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at de har deres faglige kunnen, de skal kunne interagere positivt med deres kunder, så kundens følelser bliver stimuleret. Virksomhedens evne til at etablere følelser med kunderne kaldes emotionelkvotient. Hvis I ønsker at være en succes, så hent inspiration udefra, om hvordan I kan ” bond’e” med kunderne. Kig gerne i helt andre industrier end jeres egen, så undgår I re-producering af gammel viden.

Emotionelkvotienten er lav i mange virksomheder, fordi det underkendes, at succes ikke handler om faglig kunnen, pris eller tilgængelighed. Det er blot adgangsbilletten. Det nye våben i kampen om kundernes penge er virksomhedens samlede evne til at efterlade et positivt, autentisk og emotionelt aftryk. Alle virksomheder afgiver de omtalte 3 tryk. Spørgsmålet er bare, om I ved, hvordan kunderne reagerer på dem, eller om disse tryk er, som I håber eller tror. Virksomheden bør få et overblik over, hvad I gør godt, og hvad I kan forbedre. Ønsker du, at kunden i langt mindre grad skifter jer ud men en konkurrent, også selvom vedkommende skulle være billigere, så sæt kunden i centrum og sørg for, at alle medarbejdere er “castet”, så de passer til jeres kunder, og ikke omvendt. I øjeblikket tror en del etablerede virksomheder, at de opfattes som en succes, mens folk faktisk er begyndt at sige det modsatte om dem.

Personlig branding handler om synliggørelse og om markedsføring. Evnen til at bygge tillid til andre mennesker er blevet en afgørende kompetence. Du er ikke i tvivl når du møder et stærkt brand og en stærk profil. Lær hvordan I laver en personlig brand strategi og hvordan I opbygger eller ændre et brand. I krisetider stiger kravet til din evne til at sælge dig selv, så det er mere aktuelt end nogensinde.

Ledelse og medarbejdere er at betragte som “virksomheden”. Lederen og medarbejderen er de personer, kunden eller samarbejdspartneren forholder sig til. De ansatte, menneskene, er blevet brandet.

Samarbejdet med Soulaima Gourani tilvejebringer ny viden på branding området, der får alle til at drøfte, hvordan man i virksomheden bedst gør opmærksom på jeres kompetencer og evner igennem branding på individuelt niveau. Herefter vil alle medarbejdere føle, at de er med til at løfte virksomhedens samlede image. Alle får konkrete værktøjer så de ved, hvordan de bedst gør sig positivt og professionelt bemærket.

Det handler i høj grad om viljen til refleksion og udvikling. Branding handler om at turde udvikle sig målrettet og strategisk, samt at blive mere bevidst om egen identitet, image, omdømme og udviklingspotentiale.

Vi arbejder med, hvad I vil opnå, hvordan I opnår det og med at finde rigtige metoder, der kan hjælpe jer derhen.

Se eksempel på præsentation her

 

Booking

Ønsker I at booke et konkret foredrag eller en kombination af flere temaer skræddersyet til jeres behov, tag da venligst kontakt til Soulaima Gourani på sg@soulaima.dk

Formlen til højre på denne side kan ligeledes benyttes til at lave en forespørgsel på Soulaima.

 

Læs også

9 råd til personlig branding: KOM Magasinet ©, nr. 49, aug. 2010, af John De Summer-Brason

 

Brug blogs og vær ægte. Gør det modsatte af andre, og kom journalisterne i forkøbet. Det er nogle af de gode råd om personlig branding som kan fås fra de helt tunge drenge og de hurtige damer heriblandt Soulaima Gourani: Bliv anerkendt, ikke kendt

Det handler om at blive kendt for det som er vigtigt for dig. Kommer du i de kulørte blade, skal du som professionel lige stoppe op. For den form for omtale genererer ikke omsætning. Klik på billedet til venstre.

 

Testimonials

“Kære Soulaima. Du var ude på Erhvervsakademiet Sjælland i Næstved i dag, hvor du holdte foredrag. Jeg var i blandt de Finansøkonomer, som fik fornøjelsen af at opleve dig. Jeg vil bare sige tusind tak for et ufattelig inspirerende foredrag. Det er længe siden, jeg har været så fanget af et foredrag. (Og hvor 80 elever kunne finde ud af at holde kæft hele vejen!). Du har virkelig inspireret mig til at kæmpe for at komme frem og opnå det jeg gerne vil! Tusind tak!”
Ida Skovlund Bliesman
Finansøkonom


“Mange tak for et fantastisk foredrag i går. Du fik virkelig givet alle deltagere en brat opvågning. Der var enighed om, at det havde været en super formiddag. Alle kom efterfølgende og sagde tak for et godt arrangement. Og det kan jeg love dig kun sker, hvis de virkelig mener det – så mange tak for det. Selv synes jeg du er helt fantastisk, og efter at have hørt dig 2 gange i år er jeg nu fast besluttet på at styrke min personlige side og gøre noget ved mine relationer. Så tak for din inspiration – jeg håber at få fornøjelsen af at møde dig en anden gang.”
Helle Kem Rehmeier
Senior Project Manager- GRUNDFOS Management A/S


“Endnu en gang mange tak for din deltagelse som vores Personal Development Speaker på Management Events’ StrategiTorvet Sundhedsvæsen. Vi har nu kigget på evalueringerne af vores talere, og på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det bedste har gæsterne givet dig 4,59 – altså en rigtig flot feedback! Her er de skriftlige kommentarer: fantastisk inspirerende, meget spændende kvinde, super, super & super, pragtfuldt, tankevækkende og inspirerende, fantastisk, relevant, liv og medrivende, stor performance, wake up call – inspirerende, fantastiske pointer, tankevækkende – og giver refleksioner”
Anne Kallenbach
Project Manager – Management Events A/S


“At komme til et foredrag om personlig branding med Soulaima Gourani var aldeles positivt. Et engagement som Soulaima Gourani’s skal man lede længe efter og som foredragsholder, bliver håret blæst helt tilbage, og man lader sig rive med.
Der er få foredragsholdere, der kan levere så meget liv, power og konstruktiv teori som Soulaima Gourani, og man kan ikke vente med at prøve det ene og det andet af.
Jeg har brugt alt, hvad jeg kunne trække ud af de ord og de fagter, som den livlige foredragsholder kunne præstere og det virker. Får jeg mulighed for det igen, er jeg helt klar til endnu en seance med Soulaima Gourani for at lade mig rive med af suset om at skabe det fornuftige, saglige og på samme tid, humørfyldte forum. Jeg vil anbefale alle, der blot tænker tanken om netværk og personlig branding, at møde op og få en oplevelse, der sidder i kroppen flere uger efter”.
Flemming Jahns
Umano Ressource


“Det var et inspirerende og tankevækkende oplæg om personlig branding, du leverede i Øksnehallen. Du fik gjort teorien nemt forståelig gennem brug af gode eksempler fra hverdagen. Du var provokerende og kraftfuld i eksponeringen af dine budskaber.
Selv om jeg ikke var enig i alt, hvad du sagde, så har du alligevel formået at skabe opmærksomhed på områder, specielt inden for netværksarbejde, som jeg før tog for givet. Jeg har allerede gjort brug af mange af de spørgsmål, du stillede i Øksnehallen. Dels i forhold til mig selv og dels i forhold til nogle af mine kolleger. Herigennem har vi fået et bedre billede af os selv og de muligheder, der fremover ligger i brugen af personlig branding”.
Rene Bamberger
Peter Jahn & Partnere A/S


“Mange tak for dit verbale los bagi i går til Personlig branding oplægget hos Microsoft. Det var lige sådan en brandtale, jeg trængte til”
Mette Bøttcher Knudsen
Microsoft

Kontakt

Send os en mail og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Start typing and press Enter to search