Strategisk networker

Home / Foredrag / Strategisk networker
“At netværke strategisk betyder målrettet at skabe gensidig forretningsværdi”

At netværke – for bare 10 år siden var det ikke noget, man talte om. Soulaima Gourani deler ud af hendes imponerende 10 års viden og forskning om professionelle relationer. Relationer og networking tales der meget om i dagens erhvervsliv. Men mange mener, at de ikke kan – eller vil. “For det er da på grænsen til det uetiske og kyniske” siger mange. Men at netværke er at hjælpe andre. At give, før man tager. Det er varmt, personligt og handler om tillid.

I dag er den vigtigste ressource det enkelte menneskes viden og kompetencer, der samtidig udgør den vigtigste handelsvare og økonomi. Eftersom viden bedst udveksles mellem mennesker, der har tillid til hinanden, bliver netværkskompetencer centrale i forhold til at “handle” med viden. Soulaima Gourani ser netværk som en måde, hvorpå virksomheden får kortere vej til information, inspiration og indflydelse.

Soulaima Gourani tilbyder et foredrag, hvor I lærer at kortlægge jeres eget professionelle netværk. I får konkrete hjælpemidler til at pleje interne og eksterne netværk og relationer. I får redskaber til at udvide jeres netværk, så det matcher jeres individuelle behov og målsætning. Foredraget motiverer og inspirerer alle til at tænke “networking, relationer og alliancer” som en naturlig måde at arbejde på og som en måde at udvikle sig som medarbejder og kollega.

Der ydes konkret hjælp til opbygning af fysiske netværksgrupper. Virksomheder som Dansk IT, Codan, Københavns Kommune, DONG og mange flere har allerede benyttet Soulaima Gourani som designer, tovholder og konsulent på netværksgrupper.

Se eksempel på præsentation her

 

Booking

Ønsker I at booke et konkret foredrag eller en kombination af flere temaer skræddersyet til jeres behov, tag da venligst kontakt til Soulaima Gourani på sg@soulaima.dk

Formlen til højre på denne side kan ligeledes benyttes til at lave en forespørgsel på Soulaima.

 

Læs også

Netværkshæfte


Jeg vil gerne dele dette lille hæfte med dig. På bare 10 sider får du 4 helt basale øvelser, som kan give dig et grundlæggende overblik, hvad du gerne vil og hvordan du finder dem, der kan og vil hjælpe dig. Samtidig får du 10 gode råd til at gøre en god figur i dit netværk.

Rigtig god fornøjelse

 

Inspiration til relationsbaseret salg – det bedste hæfte til dig der vil lære at netværke


 

Yderligere har Soulaima skrevet om netværking i sin blog på Amino:

 

Soulaima Gourani om at netværke strategisk

 

Testimonials

“Helt igennem autentisk!
Soulaima er en af de mest autentiske og dynamiske oplægsholdere jeg nogensinde har mødt. Med stående applaus rundede Soulaima sit oplæg som strategisk netværker af. Knap 250 erhvervsfolk fra erhvervsFORUM Roskilde fik en meget inspirerende og tankevækkende oplevelse, som jeg er sikker på vil sætte sine spor i Roskilde og omegn.
Med en hudløs ærlig fortælling om sit liv og karriere satte Soulaima ord på, hvordan hun har fået succes med dét hun brænder for. Hun taler hurtigt – for hun har virkelig meget på hjertet. Men bare rolig – sproget er bramfrit og alle kan følge med – og lære af hendes budskaber. Enkle budskaber, som kan gøre en kæmpe forskel for den enkelte deltagers vej til succes.
Tænk at et menneske på så kort tid kan ændre så meget. Jeg forstår nu, hvorfor Soulaima har fået succes med dét hun kan: Få mennesker til at udvikle sig.”
Johnny K. Schäffer
erhvervsFORUM Roskilde


“tak til dig du er/var fantastisk har pt fået en del tilbagemeldinger fra erhvervslederne og alle meget positive. Du er til 14 på 10 skalaen”
Poul Jensen
Erhvervsdirektør, Kalundborgegnens Erhvervsråd


“Soulaima, det var aldeles fremragende – alle messedeltagende fik virkelig noget med hjem og tænke over. Efter dit fornemme foredrag talte ”alle” 200 deltagere bare om dig… – nu vælter det bare ind med takkemails fra deltagerne!
Tusind tak for en fremragende dag – vel nok den bedste messe vi har afholdt blandt de 10 som nu er afviklet!”
Carsten Andersen
Vejle Boldklub Kolding A/S


“Du var præcis den indsprøjtning vores medlemmer havde brug for. Jeg er ret sikker på, at vi valgte rigtigt, da vi satsede på dig :-) Der var positiv feedback over det hele, efter dit indlæg. Godt gået.”
Michael Schoer
Chr. Hansen A/S


“Tak for et utroligt inspirerende oplæg – vi kunne godt have brugt længere tid – men det må blive en anden gang. Vi havde en god eftermiddag, og fik sat nogle ting i søen, så det var dejligt.”
Charlotte Ellemose Sonne
Cand.ling.merc., Language & Translation, DONG Energy


“Det var så inspirerende. Har refereret dine visdomsord og observationer omkring menneskelig adfærd og etik ift. netværksageren, men endnu mere essentielt for mig personligt, dine argumenter for hvorfor det er, vi lever i en netværksøkonomi med alt hvad dertil hører! Jeg har allerede en drøm om, at du kommer ud i mit univers og holder et foredrag for de unge potentielle iværksættere, så de kan få den unikke mulighed i livet at møde et menneske som dig – med så megen integritet og håb om en fremtid for et samfund, jeg i hvert fald gerne vil være en del af.”
Pernille Berg
Udviklingschef, Niels Brock


“Jeg fik som vanligt noget ud af at være tæt på Soulaima Gourani. Ekstremt godt foredrag, som rørte mange i mit netværk – jeg havde 25 deltagere med: High class performance! Netværket synes du ‘sparker røv’ på dem uanset alder. Det er både den vidunderlige hastighed, når du taler (dit engagement og selvantændelse på opgaven) og indsparket med om hver enkelt ved, hvor ens omgivelser er på vej hen med deres personlige livsrejse. Dine lavpraktiske øvelser er jeg meget forelskede i. De løfter støv og oldgamle vaner væk og bringer et voldsomt projektørlys på, hvordan danskere typisk netværker eller ikke netværker. Desuden gør tilhørerne en masse ved det bagefter, det er ultimativt det, jeg kan spore hos dem, jeg havde taget med og som bare måtte opleve dig!
Da jeg første gang hilste på dig i Odense sidste år (2008), lavede du en vidunderlig lavpraktisk udfordring og spurgte forsamlingen på 200 nyiværksættere, hvem de gerne ville møde? Én ville møde musikeren Sting og det lykkedes at få vedkommende back stage ved den kommende koncert i Århus!”
Martin Holtoug
Køge Jobcenter


“De væsentligste tips, jeg bed fat i fra Soulaima Gouranis – i øvrigt meget inspirerende og levende foredrag – var dét med at ‘kende sin indercirkel’ og ‘kende sine sparringspartnere’ samt dét med, at ting tager tid. Jeg er selv god til at skabe kontakt og kan helt sikkert lære af at ‘træde et skridt tilbage’.”
Jane Lykke Luxhøj
HR-supporter, Hjem-Is A/S


“Soulaima Gourani’s presentation on Networking takes the ‘hot air’ out of the subject and turns it into a pragmatic and usable tool to use when developing and maintaining your own or your company’s network. Soulaima presents the subject in a very dynamic and enthusiastic way that makes you want to, and able to, begin developing your own network immediately.”
Lars S. Christensen
Giritech


“Jeg har været så heldig at deltage i et af Soulaima Gourani’s foredrag omhandlende netværk. Heldig fordi Soulaima for mig fik sat fokus på betydningen af det indre netværk, det som er mest vitalt og afgørende for min virksomhed, og hvor jeg slet ikke var fokuseret nok på at finde frem til, hvad der var vigtigt for dem personligt og ikke kun professionelt.
Som Soulaima ganske rigtigt siger, er netværk både en udfordring og en gave, en balancegang i forhold til at give hjælp og tage imod hjælp, og det gav stof til eftertanke, for god til at bede om hjælp er nok ikke lige det, jeg er bedst til.
Foredraget var krydret med nogle personlige aktive øvelser, som i høj grad var med til at hjælpe til at give en indsigt i de udfordringer, jeg selv har i forhold til at udvide og beholde det netværk jeg har, og foredraget var for mig derfor komplet og af en karakter, som jeg ikke kommer til at glemme.
Soulaima Gourani sagde, ”lav en personlig relation til dine kunder, inviter dem hjem, tag dem med ud til middag, og de vil huske dig for noget meget positivt og på et personligt plan”. Da jeg kom tilbage til Danmark efter flere år i udlandet, forhørte jeg mig om den praksis, da jeg var vant til at gøre det i stor udstrækning i andre lande. Ordene var, at det ikke vil blive positivt modtaget, men nu vil jeg prøve at se selv, hvordan det bliver modtaget.”
Else Christensen
CEO, Relocare


“Foreningen Betterboards (bestyrelsesnetværk) havde den store fornøjelse at have Soulaima Gourani som gæstetaler ved et af vores medlemsarrangementer. Soulaima Gourani’s foredrag var meget inspirerende både for Betterboards som forening, men så sandelig også for det enkelte medlem. Til Betterboards gav Soulaima nogle helt målrettede anbefalinger, som Betterboards allerede nu har haft stor glæde af. Og til det enkelte medlem belyste Soulaima mange elementer som er vigtige, når man skal bygge et netværk op, eller vedligeholde samt tilpasse sit netværk.
Dette blev understøttet af nogle øvelser, som blev gennemført ved indlægget. Disse øvelser gjorde, at det enkelte medlem kunne tage noget med derfra – og meget klogere på hvad, hvem og hvordan de skulle arbejde med sit netværk.
Alt i alt et fantastisk indlæg som blev fremført særdeles professionelt og med masser af energi fra Soulaima Gourani.”
Frank B. Schou-Jensen
Betterboards


“Tak for en super inspirerende fredag morgen. Det var så fedt og Soulaima var for skøn. Jeg var i rigtig godt humør resten af dagen og fik så mange ting med at tænke over. Tak for en super oplevelse.”
Maria Hamm
Head of HR, DHL Denmark


“Tusind tak for dit store bidrag til, at vores netværksdag i torsdags på Dansk Arkitektur Center blev så stor en succes. Deltagerne var meget begejstrede for dine to indlæg kombineret med muligheden for at netværke i praksis, og at din bog så lå til sidst i goodie bag’en var bare prikken over i’et.”
Dorthe Simonsen
Senior Project Manager, Inspiring Denmark

Kontakt

Send os en mail og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Start typing and press Enter to search