Young Global Leaders

Home / Forside / Soulaima’s Univers / Mærkesager / Young Global Leaders
“Jeg ønsker Soulaima stort tillykke med den flotte, internationale anerkendelse som Young Global Leader” – Manu Sareen, ligestillingsminister

 

Det er en stor ære at afsløre, at Soulaima Gourani er blevet valgt som Young Global Leader, og nu skal repræsentere fremtidens lederskab og være medspiller i et af de absolut vigtigste fora for fremtidens vækst og velfærd. Young Global Leaders er en unik global organisation bestående af 700 af verdens mest innovative og fremsynede ledere under 40 år, alle med det formål at forme den globale fremtid. Det er en ære at afsløre at Soulaima Gourani er blevet udvalgt som én af de 192 globale ledertalenter i 2012, som skal varetage opgaven som idéskaber og fremtidsformer i en af verdens vigtigste ledelsesfora, Young Global Leaders. Young Global Leaders er en del af World Economic Forum som er en uafhængig international organisation, som har det formål at forbedre verdens tilstand. Det gøres bl.a. af medlemmer som Kofi Annan og Christine Lagarde.

Medlemmerne af Young Global Leaders repræsenterer fremtidens lederskab, og kommer fra alle dele af verden og repræsenterer erhvervslivet, statslig styring, civilsamfundet, kunst og kultur, akademiske kredse og medier samt sociale iværksættere. Disse 192 ledere er valgt gennem omfattende vurderinger og kvalitetsvoteringer af nogle af verdens mest prominente ledere. De er valgt ud fra deres evne til at påvirke og skabe den globale fremtid. Se hvem ellers der har fået prisen her.

 

Citater af Soulaima Gourani

Citat 1:
“Jeg er utrolig beæret og meget stolt over, at jeg er blevet udvalgt som een af de få danskere nogensinde til at være Young Global Leader. World Economic Forum betragter mig som een af fremtidens mest indflydelsesrige ledere. Det er uden tvivl en af de største anerkendelser, jeg kan tænke mig.
Det er en stor ære, og også en fantastisk anerkendelse af mit arbejde som virksomhedsrådgiver og af mine aktiviteter som bestyrelsesmedlem, og mine bidrag som debattør og forfatter, og af mit virke som inspirator til erhvervslivet som foredragsholder.”


Citat 2:
“Det bliver utrolig spændende at blive en del af det eksklusive netværk Young Global Leaders, bestående af i alt 700 ledere fra alle dele af verden. Tilsammen udgør vi et magtfuldt netværk, som kan være med til at præge den verden vi er borgere, medarbejdere og ledere i.
Det er en unik mulighed for at udvikle ikke alene mine personlige men også faglige kvalifikationer i form af et endnu mere globalt udsyn til fordel for mit professionel virke som virksomhedsrådgiver, forfatter, foredragsholder og bestyrelsesmedlem. Jeg glæder mig til at bringe viden og indsigt fra det globale netværk til mine danske samarbejdspartnere”


Citat 3:
“At blive udpeget af selveste World Economic Forum (WEF) er enestående og jeg er meget beæret. Jeg er udvalgt i blandt flere tusinde dygtige ledere fra hele verden der nu er optaget i Young Global Leaders (YGL).
WEF har i år udvalgt 192 af fremtidens ledere, hvoraf jeg er blandt een af dem. Jeg ser frem til at møde mine nye kollegaer til april, hvor jeg rejser til Mexico. Det betyder forøget rejseaktivitet, flere forpligtelser men også mere indflydelse og inspiration. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med YGL arbejdet, som jeg samkoordinerer med mine roller som foredragsholder, virksomhedsrådgiver og bestyrelsesmedlem”


Citat 4:
”Som medlem af Young Global Leaders – World Economic Forum, skal jeg bidrage til at udvikle løsninger på de mange presserende udfordringer verden står overfor lige nu. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig et mere relevant tidspunkt end nu at blande mig i den internationale dagsorden. Verden har brug for et stærkt internationalt netværk af tænkere og handlingsorienterede ledere der tør træffe beslutninger og som er villige til at involvere sig”


Citat 5:
”Som nyt medlem af Young Global Leaders – World Economic Forum, bliver jeg en del af et forum som har til opgave at forme fremtidens vækst og velfærd. Det bliver en kæmpe udfordring, og jeg glæder mig til at varetage opgaven sammen med personer som Kofi Annan og Christine Lagarde. Jeg glæder mig til at bringe ny viden og indsigt hjem til en dansk kontekst”


 

Referencer

“Denne udnævnelse er en meget flot anerkendelse af Soulaima. Det er en anerkendelse af flid, kvindelighed og top professionalisme i business. Når vi så lægger til, at Soulaimas navn og baggrund ikke er klassisk dansk, så er Soulaima det smukkeste eksempel i nyere tid på, at man kan lykkes på trods af fordomme og fejlantagelser. Der skal lyde et kæmpe stort tillykke fra mig, og på med vanten derude, her er et eksempel til inspiration.”
Stine Bosse
Erhvervskvinde

Stine kan kontaktes på: mail eller telefon: 21 23 24 25, dog sms før opringning.


“Jeg er super glad på Soulaimas vegne, hun har virkelig fortjent al den anerkendelse, hun får. Og det gør jo ikke noget, at den viden Soulaima får gennem det nye globale netværk, kommer de danske iværksættere til gavn i hendes blog på Amino. Jeg er meget stolt på hendes vegne!”
Martin Thorborg
Stifter af iværksætterportalen Amino

Martin kan kontaktes i denne forbindelse på: mail eller telefon: 40 74 42 09.


“Soulaima Gourani er en fantastisk inspirator og rollemodel for de mange unge, der hvert år deltager i vores entreprenørskabskonkurrencer. Hun er beviset på, at en videregående uddannelse går fint hånd i hånd med skabertrang og lysten til at sætte sin drøm iværk.”
Christian Vintergaard
Adm. Direktør, Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise

Christian kan kontaktes i denne forbindelse på: mail.


“Jeg ønsker Soulaima stort tillykke med den flotte, internationale anerkendelse som Young Global Leader. Det er stærkt gået af en 36-årig kvinde fra Nørrebro med eget firma. Soulaima er et strålende eksempel på en mønsterbryder, der med indsigt og visionært mod bliver eksponent for fremtidens ledere. Stort tillykke fra Ligestillingsministeriet.”
Manu Sareen
Ligestillingsminister

 


 

“Soulaima Gourani er en visionær erhvervskvinde, der stiller relevante spørgsmål til status quo og med karisma, humor og viden skubber lidt til os alle sammen. Soulaima er et fremragende valg som Young Global Leader, og jeg er overbevist om, at hun vil fortsætte med at gøre en forskel fremadrettet. Det er et flot skulderklap, som jeg gerne tilslutter mig.”
Lars Nørby Johansen
Bestyrelsesformand

 


 

“Soulaima Gourani er et godt valg til deltagelse i et internationalt netværk for unge erhvervsfolk. For at blive udpeget til netværket, skal de unge kandidater både have en succesfuld karriere og have deltaget i samfundsdebatten. Sin unge alder til trods, har Gourani allerede gennem flere år optrådt hyppigt i medierne og på konferencer, hvor erhvervsliv og samfundsudvikling har været på dagsordenen. At hun udover sine åbenlyse kvalifikationer tillige er kvinde, anser jeg for at være positivt. Det er ikke hendes køn, der har været afgørende for nomineringen, men jeg synes at det er dejligt, at en kvinde fra Danmark nu kan komme til at gøre sig gældende i et vigtgt internationalt forum, der historisk har været præget mest af mænd”
Niels Boserup
Bestyrelsesformand Oticon Fonden

Kontakt

Send os en mail og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Start typing and press Enter to search