Lydklip


Lydklip med eller om Soulaima Gourani

Soulaima Gourani optræder fra tid til anden i på tv, radio, web og i de trykte medier. Her på siden kan du finde et udvalg af lydfiler med eller om Soulaima Gourani. Ønsker dit medie at få en kommentar eller et interview, er I velkommen til at kontakte os.
Du kan klikke på hver enkelt lydikon eller link for at høre klippet.

 
Er Løkke-fonden hyklerisk? Søndagsfrokosten P1, 1. april 2012

Venstres partiformand Lars Løkke Rasmussen overraskede sidst på ugen med en ny privat satsning: “Løkke-fonden”, der skal hjælpe utilpassede drenge, som ikke klarer sig godt i skolen. ISS-direktør Marten van Engeland, virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani og debatredaktør Per Michael Jespersen debatterer denne fond. Derudover skal det handle om den illegale arbejdskraft der talrigt og med falske papirer kommer ind over grænserne fra Øst- og Sydeuropa og opgøret i elselskabet DONG, der fældede direktøren Anders Eldrup.
Hør udsendelsen her

 
Radioavisen, P1, 6. marts 2012 (hør fra 14:29-16:20)

Hvert år finder den magtfulde sammenslutning af politikere, meningsdannere og forretningsfolk i World Economic Forum deres bud på fremtidens ledere. Iværksætter, forfatter og foredragsholder Soulaima Gourani fra Danmark er blandt en af disse og fortæller i P1′s radioavis om sin nye titel og de udfordringer hun i samarbejde med andre ledertalenter verden over håber at kunne bidrage til at løse.
Hør udsendelsen her

 
Er der for meget snik snak i Danmark? Søndagsfrokosten P1, 19. februar 2012 

Denne uge har budt på tre historier, som har en ting til fælles: Kritik af den danske hang til “snik snak”. Gæsterne ved ugens Søndagsfrokost tager fat i de tre historier:
- Regeringen tøver med at komme med et konkret lovforslag til, hvordan den vil etablere en betalingsring for biler i København, der er for meget snik snak fremfor konkrete udspil.
- På Aarhus Universitet er ledelsen faret frem med trusler om bål og brand overfor en professor, som har tilladt sig at sige, at det faglige niveau er styrtdykket i hendes fag. Den faglige fordybelse er forsvundet til fordel for tværfaglig snik snak, lyder hendes anklage.
- I Helsingør har borgmesteren og kommunens direktion dikteret, at fra næste år må de ansatte på de kommunale kontorer max. holde et kvarters eftermiddagspause om ugen. Der er simpelthen for meget snik snak og for lidt arbejde på kontorerne, mener ledelsen.
Hør udsendelsen her

 

Dronningerns nytårstaler. Søndagsfrokosten P1, 8. januar 2012 

For en uge siden sad hele Danmarks befolkning klinet til tv-skærmene for at se og høre nytårstaler fra landets 2 dronninger – Dronning Margrethe og Statsminister Helle Thorning Schmidt. Dronning Margrethe får sjældent helt dårlige anmeldelser af sine nytårstaler, hvorimod Statsminister Helle Thorning Schmidts nytårstale 2011 har været udsat for en sønderlemmende kritik og blev anmeldt som skuffende ukonkret og lugtede af arbejdstøj. Lederskribent på Politiken Kristian Madsen, kommunikationsrådgiver Soulama Gourani og direktør i ISS Marten Van Engeland diskuterer hvorfor er vi tolerante overfor den ene dronning, men ikke den anden?
Hør udsendelsen her

 

Skatte-skandalen der ikke vil dø. Søndagsfrokosten P1, 20. november 2011

Helle Thorning Schmidts skattesag er skandalen, der bare ikke vil dø. Men fra at handle om hvorvidt hun har snydt i skat, er det nu blevet til en mulig fadæse i skatteministeriet. I denne udsendelse vendes også aftalen om vores allesammens nordsøolie. Statskassen er tilsyneladende gået glip af 75 milliarder kroner, fordi politikerne i 2003 solgte olien for billigt. Hvad er op og ned på disse sager og hvad skal Danmark nu gøre? Dette diskuterer Christian Madsen, Soulaima Gourani og Maarten Van Engeland i denne udgave af Søndagsfrokosten på P1.
Hør udsendelsen her

 

Brudte løfter, ikonets død og sure SF’ere… Søndagsfrokosten P1, 9. oktober 2011

Soulaima Gourani er klar, hvis SF’s formand Villy Søvndal skulle ringe for at få gode råd til, hvordan han skal holde sammen på sit parti, hvor utilfredsheden over den nye regerings politik tager til. Blandt andet bør han nok begynde at kigge efter, hvilke nye kunder, han ønsker i sit parti – altså tænke over, hvem det er, han gerne vil have til at stemme på SF i fremtiden… I denne udgave af Søndagsfrokosten diskuteres også det nye afdøde Apple ikon, Steve Jobs. Hvad var det han gjorde så rigtigt og hvad kan vi lære af det?
Hør udsendelsen her

 

Valg, vækst og velfærdsstat. Søndagsfrokosten P1, 28. august 2011

Hvilken rolle staten skal spille i ønsket om at få gang i væksten? Skal den være en aktiv medspiller eller er det tværtimod ødelæggende, hvis den blander sig for meget? Hvad er formålet med velfærdsstaten? Er formålet at levere gratis goder til alle eller er det først og fremmest at holde hånden under samfundets svageste? Og hvordan får vi sat iværksætteri på dagsordenen i Danmark? Dette diskuteres i denne udgave af Søndagsfrokosten på P1.
Hør udsendelsen her

 

Studehandler? Søndagsfrokosten P1, 29. maj 2011

De drøfter hullet i statskassen som blev lukket i fredags da de sidste brikker i 2020 planen faldt på plads. For nogle danskere bliver det et lettere liv med fradrag for børnepasning og maling af et plankeværk og en vækstplan med flere indvandrere i arbejde. For andre er der lange udsigter til pension og efterløn. Folketinget går snart på sommerferie og der blev forhandlet på højtryk – igen fik løsgængerne en central rolle. Der skal jo tælles til 90 for at få flertal for den økonomiske plan , og så skal der et skefuld sukker til at få medicinen til at glide ned. Får løsgængerne på den måde deres personlige mærkesager igennem i 11 time og går det generelt for hurtigt når hjemmerøverier, håndværkertilskud og hjerneskadede blandes sammen med tilbagetrækningsreformen. Søndagsfrokosten denne gang med Maarten van Engeland, Kristian Madsen og Soulaima Gourani.
Hør udsendelsen her

 

Når jeg ser et rødt flag smælde, får jeg lyst til at arbejde en uge mere om ugen!
Straight Talk juli 2011 / 
Soulaima Gouranis eget nyhedsbrev.
Trods mit naturlige politiske ståsted som erhvervskvinde, vil jeg dog alligevel gerne tilslutte mig, at vi alle skal arbejde 1 time mere om ugen – mindst. Oppositionen har bare glemt at fortælle os vælgere, at vi ikke behøver at være længere tid på kontoret – vi skal bare arbejde mere af den tid, vi er der alligevel.En dag på kontoret er ikke sjældent én lang række af afbrydelser. Telefoner der ringer, mails der tikker ind, spørgsmål fra kollegaer, kontraordrer fra chefer, møder, etc. Vi har ikke reelle arbejdsdage, men snarere arbejdsmomenter.
Her støder vi så på et paradoks. På tværs af partier og erhvervsliv er de fleste enige om, at vi fremover skal leve af innovation og udvikling. Men alle studier viser, at kreativt arbejde kræver perioder af uforstyrret fordybelse. Man kan altså ikke lige snuppe sig et kvarters kreativitet mellem et møde og en deadline. I alle henseender kræver dét at levere et godt stykke arbejde ro og tid.
Så hvordan øger vi arbejdsmængden uden at øge arbejdslængden? Hør mit indspark i debatten her!
Hør udsendelsen her Hent som tekst

 

Den sidste danskhed? Søndagsfrokosten P1, 17. april 2011

Soulaima Gourani deltager i Søndagsfrokosten 17. april 2011 kl. 12:15 på P1. En royal tvillingedåb får supermarkeder, mediehuse og befolkningen til at stå på den anden ende, og servicere danskerne med dåbstilbud i dagevis. Årsagen skulle være, at Kongehuset er det eneste historiske fællesskab, vi danskere har tilbage, der binder os sammen. Fodboldlandshold og Folkekirke kan ikke længere løfte den opgave. Er det rigtigt eller forkert? Vi tager kongehus-debatten i søndagsfrokosten her på P1, hvor også solidaritet er til debat. Med 2020-spareplanen forsøger den borgerlige regering at sætte sig på solidariteten med de svageste, med det argument, at mindre efterløn, højere pensionsalder og mindre SU, skal sikre velfærdsydelser, til dem, der virkelig har brug for det, og til næste generation. Har vi fået en ny borgerlig solidaritet? Og kan det lykkes VK-regeringen at stjæle solidaritets-identiteten fra rød blok? Og så er det i eftermiddag at Bilal Phillips er i Danmark for at tale til unge på Nørrebro om islamofobi, manden er også kendt for at acceptere vold mod kvinder, henrettelse af homoseksuelle og religiøse selvmordsaktioner.Søndagsfrokosten er dækket op med smørrebrød for Sørine Gotfredsen, Jesper Thobo Carlsen og Soulaima Gourani.
Hør udsendelsen her

 

Hvor blev krigsmodstanden af? Søndagsfrokosten P1, 20. marts 2011

Soulaima Gourani er sammen med Rune Lykkeberg, weekendredaktør på Information, og Jarl Cordua, blogger og kommentator til frokostmøde i Søndagsfrokosten på P1. Emnerne er omfattende, såsom “hvor er krigsmodstanderne blevet af? Er venstrefløjen grebet af revolutionsromantik eller har den bare erkendt, at det giver stemmer at sende Danmark i krig? Vi ser også på, om det er rimeligt at så tvivl om atomkraftens fremtid efter ulykken på at japanske Fukushima værk. Og tager vi fat på Liberal Alliance – og diskuterer om partiets leder er gal eller genial!
Hør udsendelsen her

 

Bliver vi klogere af TV-dueller? Søndagsfrokosten P1, 23. januar 2011

Sådan er Søndagsfrokosten hos P1 Debat i kort form. Soulaima Gourani gæster løbende Søndagsfrokosten hvor 3 gæster diskuterer tre af ugens begivenheder. Ideen er i en fordragelig tone hen over en mad eller tre at blive klogere på, hvad der egentlig skete i ugens løb – og få vendt nogle uortodokse synspunkter på begivenhederne.
Hør udsendelsen her

Hillerødgade 30A - DK-2200 København N - Kontakt mig via min assistent Anne-Sofie Fanøe Andersen.
Soulaima Gourani er foredragsholder hos Athenas - Siden er leveret af Ondesign.
Alle rettigheder forbeholdt Soulaima Gourani 2011.