Bøger

Home / Udgivelser / Bøger

Soulaima Gourani bliver for tid til anden spurgt om hun vil bidrage til en bog. Soulaima siger ja, når emnet, forfatteren eller de(n) medvirkende har hendes interesse og sympati. Soulaima Gourani er ofte medvirkende i form af et portræt eller en person-analyse. Se listen nedenfor.

MOD TIL SUCCES

Du har selv det fulde ansvar, du er selv nøglen til forandring – og du har alle muligheder.

Er du kørt sur i det hele? Er du træt af chefen? Er du bitter over at din kollega blev forfremmet i stedet for dig? Keder du dig på jobbet – eller i det hele taget? Ærgrer du dig over at du aldrig fik muligheden for at forfølge din drøm? Den gode nyhed er at der IKKE kommer nogen og redder dig. Du har selv det fulde ansvar, du er selv nøglen til forandring – og du har alle muligheder. Så:

– Kys funktionærmentaliteten farvel
– Udfordr din udholdenhed
– Find dit indre drive
– Nå dine mål

Soulaima Gourani deler i denne bog ærligt og inspirerende ud af sin egen historie og egne erfaringer – krydret med skarpe meninger om fremtiden, succes, den enkeltes konkurrenceevne, viljestyrke, ansvar og udholdenhed. Det handler om at finde mod til livet, turde sætte ambitiøse mål (og sige dem højt), bryde ud af komfortzonen, vælge vejen til succes og arbejde benhårdt på at nå i mål.

Du kan købe ‘Mod til Succes’ som p-bog og e-bog eller hvis du vil have en smagsprøve på hvad bogen kan tilbyde, så læse dette gratis kapitel.

Tag magten over din karriere

Soulaima Gourani blev i starten af 2009 kontaktet af Politikens Forlag, som spurgte hende om hun havde lyst  til at skrive en bog om karriere. Soulaima var blevet valgt på grund af hendes gennemslagskraft, der opstår i krydsfeltet mellem det at være kvinde og leder, dansker og nydansker, ung og erfaren, karriere- og  familiemenneske, erhvervskvinde og debattør.

Efter et total udsolgt 1., 2. og 3. oplag, er ‘Tag magten over din karriere’ nu udsolgt som bog, men kan stadig købes som e-bog

Soulaima Gourani har med ‘Tag magten over din karriere’ skabt en bog med en række konkrete og brugbare  anvisninger til karriereudvikling. Fokus har været at de værktøjer du får i bogen, skal kunne igangsættes dagen efter. Ingen komplicerede strategier, som kræver store planer og urealistiske omlægninger.

Bogen motiverer dig til at tage magten over din karriere, så den bliver både succesfuld, udfordrende, personligt og fagligt udviklende. Bogen er en praktisk guide til et bedre og mere succesfuldt arbejdsliv. Den henvender sig både til dig som har en karriere, men som gerne vil yde dit allerbedste og have en række konkrete værktøjer som du kan bruge til at optimere din karriere. Men den henvender sig også til dig som netop skal til at påbegynde en karriere; hvilken strategi skal du lægge for at finde den rigtige karrierevej netop for dig og hvordan skaber du de rigtige relationer så du finder den allerbedste arbejdsplads?

Du kan læse anmeldelser af bogen her eller læs et GRATIS kapitel af bogen.

 

Ignite Your Career – The New Grads Bible

Soulaima Gourani er nu på gaden med en nu bog! Ignite Your Career – The New Grads Bible, den kan downloades online og helt gratis!

Bogen: ‘Ignite Your Career’ er udgivet af bookboon.com og kan downloades helt gratis.
Bogen henvender sig primært til nyuddannede, men kan med fordel læses af alle der ønske at sætte gang i karrieren.
‘Ignite Your Career’ er et redskab, der giver dig inspiration og praktisk vejledning til at starte din karriere. Den indeholder en masse gode råd, baseret på Soulaima’s egne erfaringer. Bogen er spækket med gennemprøvede metoder til brug i dit daglige samspil med kolleger, ledere, branchefolk, kunder og alle andre du vil interagere med i løbet af din karriere.

Crowdinnovation – Må jeg låne din hjerne?

af Susanne Rubæk.

Det er bogens formål at vise vej, give indsigt, forsyne med redskaber og give eksempler gennem cases, så læserne kan undgå de typiske fejl i deres eget arbejde med crowdsourcing. Metoden kan anvendes i både små og større organisationer – private såvel som offentlige.

 

 

201509_StorBog_SamletI dit første job

af Lene Leth Thomsen.

I bogen ”I dit første job” bliver der sat ord på nogle af de tanker og bekymringer, du kan have ved at starte i dit første job, og du får 9 gode råd til, hvordan du kan takle de nye udfordringer og oplevelser, du sandsynligvis vil møde i din nye hverdag.

 

 

UNBOSS

af Jacob Bøtter og Lars Kolind, 2012

UNBOSS er skrevet i samarbejde med 100 visionære personligheder fra hele verden. De er kommet med nye ideer og konkrete eksempler. Det hele er bundet sammen af Jacob Bøtter og Lars Kolind.
UNBOSS er en bog om arbejde og ledelse, du ikke har set mage til. Den sætter spørgsmålstegn ved alt det, du troede var en selvfølge: Troede du, at virksomheders formål var at tjene penge? Nej, de skal først og fremmest gøre nytte. De skal blive til bevægelser, der forandrer verden.
Læs mere om bogen her

Virkeligheden er klog

af Thomas Rosenstand, 2012

Bogen er blevet kaldt verdens groveste selvhjælpsbog. Mennesker med behov for hjælp til at komme videre i livet, til at finde ny inspiration og til at bryde ud af uhensigtsmæssige rammer har brug for et velrettet og kærligt spark bagi. Der er ingen udover terapeuterne selv, der har gavn af lange følesessioner og medynk over en vanskelig opvækst, modgang og svære betingelser.
Det er udgangspunktet for den nye bog “Virkeligheden er klog” fra Thomas Rosenstand, der tidligere har udgivet flere fagbøger om online markedsføring. I denne bog er det en helt anden side af Thomas Rosenstand, der kommer frem – nemlig den grundlæggende livsfilosofi, der har bragt ham frem til at være en succesrig forretningsmand, coach og debattør. Forordet er skrevet af Soulaima Gourani.
Læs mere om bogen her

12 minutter til succes – Mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig

af Henning Daverne, Politikens Forlag 2011

12 minutters meditation om dagen er nok til at opnå en øget mental kapacitet, en bedre evne til at koncentrere sig, reduceret stressniveau, samt en større produktion af de følelser der skaber lykke. Henning Daverne viser vejen, mens hjerneforsker Troels W. Kjær giver forklaringen på hvorfor meditation er så effektfuld.
Soulaima Gourani bidrager med personlige anekdoter, hvor hun beskriver hendes egen tilgang til at opnå en bedre mental balance.
Læs mere om bogen her

Balance for livet – Bryd vanen, og find din work life-balance

af Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid og Rolf Sylvester-Hvid, Gyldendal Business, 2009

Tænk på en arbejdssituation, hvor du følte stor glæde og succes på grund af det, du havde gjort. Mon ikke, der er en sammenhæng mellem denne oplevelse og dine livsværdier? Men faktisk er der rigtig mange, der parkerer deres livsværdier derhjemme, mens de tager på arbejde.
I disse tider, hvor fyringerne hænger lige så løst som de overskredne stresstærskler, er det på sin plads at huske sine livsværdier, når man tager på arbejde. Det gælder nemlig om at finde bruge livsværdierne hele vejen rundt, hvis man vil have balance i sit liv. Men for at kunne gøre det, skal man først finde sine livsværdier – og i det hele taget være bevidst om, hvad der er vigtigt for en selv og ens liv. Det kan denne bog hjælpe dig med.
Læs hele anmeldelsen her

Sæt af på modstand – Ledelse med hoved og hjerte

af Laila Christensen, Forlaget Coach Vision, 2010

For alle, der ønsker at tage skeen i egen hånd og være sin egen, indre leder.
Det handler om at blive bevidst om sine valg. Det handler om, at du bliver den bedste udgave af dig selv!
Det er i vores valg lige nu, at vi skaber vores fremtid, og det er aldrig for sent.
Hvordan tager vi så de mest hensigtsmæssige valg, hvor vi er i balance med såvel følelserne, som fornuften? Hvordan overvinder vi modstand og når de mål, vi sætter os for?
“Jeg synes, det er en rigtig brugbar bog, som igennem den personlige perspektivering tvinger læseren til at tage stilling. Du går forrest og viser at uanset hvorfra, man kommer, kan man komme videre, fordi det handler om hvor du vil hen, og ikke hvorfra man kommer.”
– Soulaima Gourani, virksomhedsrådgiver

Hold kæft og svar igen! En antologi om unge og ansvar

redigeret af Nanna Muusmann, Ungdomsringen, 2009

Ungdomsringen udgiver bogen som optakt til at organisationen i 2010 sætter fokus på unge og ansvar. Målet med bogen er at påvirke den politiske dagsorden ved at sætte gang i en vigtig debat på børne- og ungeområdet.
I antologien giver 13 forfattere og samfundsdebattører en række provokerende, tankevækkende og underholdende indspark til debatten om unge og ansvar.

Flemming, manden bag myten Don Ø

af Marie Lade, Ekstra Bladets Forlag, 2008

Uddrag af anmeldelse fra Lederne.dk, Michael Monty:
Det får næppe prisen som årets mest originale idé at skrive en bog om Flemming Østergaard. Bestyrelsesformanden i Parken Sport & Entertainment med mafiosotilnavnet Don Ø er en af de mest udførligt beskrevne personer i Danmark – i bøger, avisartikler og et hav af tv- og radioudsendelser.
– En bog om mig? Igen! Kraftstejleme nej. Jeg kan sgu da ikke blive ved med at fortælle om mig selv, lød reaktionen.
Ikke desto mindre lod han sig overtale, og det er der ingen grund til at fortryde, for bogen er faktisk ganske interessant og giver nye nuancer i billedet af mennesket Flemming Østergaard.

Det tager kun 324 dage at ændre livsstil

af Flemming Christensen, Livslederen Forlag, 2009

En bog om at være tro overfor sig selv. Og om hvordan man gennem selvtroværdighed opdager lykken, glæden og tilfredsheden – og hvordan man undgår at spilde sin tid med udenomsgøremål. Bogen henvender sig til dig, der ønsker at vælge det rigtige job, sige til eller fra overfor en forfremmelse eller en partner, være sundere – både fysisk og emotionelt – samt være mere tro overfor dine drømme og passioner.

Pæne piger scorer ikke kassen! Kvinders 75 fatale økonomiske fejl

af Lois P. Frankel, Schultz Forlag, 2007

Uddrag af anmeldelse fra Kommunikation & Sprog, Tanja Funt:
Et af de råd, forfatteren giver i forhold til arbejdsmarkedet er, at du ikke skal lade dine studier bestemme din fremtid. Som eksempel nævner hun den administrerende direktør for Hewlett-Packard, Carly Fiorina, der er uddannet inden for middelalderhistorie og filosofi. Bogen sætter fokus på ‘pæn pige-syndromet’ og gør op med nogle af de myter, der er forbundet med kvinder og penge. Og muligvis får du, hvis du læser bogen, mere end én aha-oplevelse undervejs. Bogen byder på tests, der kan hjælpe dig med at blive klogere på dig selv, og du får massere gode råd til, hvordan du kan forbedre din økonomiske situation.Bogen får 4 logoer, fordi det er en god og tankevækkende bog med mange konkrete forslag til, hvordan man når sine økonomiske mål.

PowerQvinder

af Vibeke Hartkorn, Schultz Forlag, 2006
Uddrag af anmeldelse fra KultuNaut.dk, Anya Vinstrup:

Vibeke Hartkorn interviewer 12 indflydelsesrige kvinder om drivkraft, magt og modstand. I en ambitiøs og debatskabende bog belyser Vibeke Hartkorn 12 fascinerende kvinders liv – deres vej til magten, drivkraften bag og den modstand de har måttet overvinde for at nå dertil, hvor de er i dag. Tv-journalisten Vibeke Hartkorn har gennem interviews med 12 fremtrædende danske kvinder forsøgt at skabe en bog, der gør op med myten om ‘den perfekte kvinde’. Hun viser ærligt forskellige kvinders vej fremad i livet; om kampene og eventyrene, men hvor kodeordet er vilje og power. En ‘powerkvinde’ er en kvinde med gennemslagskraft, hun er initiativrig, arbejder hårdt og skyder ingen genveje – hun ser sig selv først og fremmest som individ og dernæst kvinde.
Læs hele anmeldelsen her

Succespilot – sæt turbo på din fremtid

af John Evan-Jones, Schultz Forlag, 2005

Uddrag af anmeldelse fra Studerende Online, Jesper Andersen:
Ret skal være ret. Bogen får to stjerner ud af seks på denne anmelders succesbarometer. Den ene stjerne er fordi bogen trods alt indeholder nogle citater og nogle velformulerede pointer, som jeg følte var tankevækkende og gav mig lyst til at lære mere om et emne, jeg ikke vidste noget om. Stjernen er også fordi bogen faktisk indeholder hele fem sider med interessante internetlinks til alt fra uddannelse og iværksætterstøtte til virksomhedsdrift, netværk og juridisk bistand. Der er mange spændende links imellem.
Den anden stjerne får bogen for afsnit fire, der indeholder de 100 sider interviews med de såkaldte succesguides. En vis portion af det er håbløst irrelevant (så som spørgsmålet: ”hvad er din yndlingsfilm”), men ikke desto mindre har mange af succespiloterne nogle spændende betragtninger om, hvordan man kan tage hånd om sin egen udvikling og skæbne og få vendt sine svagheder til forcer. Derfor er interviewdelen i høj grad læseværdig.

Løven og Margueritruten

af Susan Binau, Thomas Christensen og Marina Hjørdie, Ceoneo Books, 2008

Vfactor har i samarbejde med Thomas Christensen (NetworkForLife) og Marina Hjørdie (Change Agents) skrevet bogen “Løven og Margueritruten”. Bogen er blevet til på baggrund af vores personlige netværk. Den indeholder essays fra professionelle netværkere, beskrivelse af netværkspersonligheder og en helt ny netværksteori.

Drømmer I om en udgivelse?

Mangler din virksomhed en dygtig formidler, til at formidle Jeres mærkesager? Måske drømmer I om at udgive en bog, skabe en manual til Jeres medarbejdere eller lave et øvelseshæfte? Måske har I brug for at få kommunikeret hvordan Jeres ansatte bliver mere forandringsparate, får flere loyale kunder eller bygger tættere relationer med deres interessenter? Med Jeres virksomhed som afsender, agerer Soulaima Gourani formidler for den udgivelse I brænder for at få gjort til en realitet.

Soulaima Gourani har udarbejdet manualer, drejebøger og øvelseshæfter til blandt andet Novartis og Finansforbundet. Tag kontakt til Soulaima Gourani for en samtale om hvordan Jeres produkt kan blive udarbejdet.

Kontakt

Send os en mail og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Start typing and press Enter to search